Udfordre os
på din idé

Vores pragmatiske tilgang løser mange opgaver for kreative tænkere. Du har idéen, men mangler nogen, der kan eksekvere den for dig, præcist som du har tænkt det.

Head in a hole

VM i ishockey var den største sportsbegivenhed i Danmark og trak mange nationaliteter til. I den forbindelse skulle vores lands historie præsenteres på en interessant og involverende måde. Derfor fremstillede vi flere attraktioner, hvor de besøgende kunne stille sig bagved et historisk tema og stikke hovedet gennem et hul til sjov for de forbipasserende.

Riv taget af

Specialtrykt invitation med perforering i anledning af Citröens lancering af deres DS3 Cabriolet. For at læse invitationen blev gimmicken, at man skulle rive taget af den nye DS3. Kampagnen blev opbygget omkring den store afsløring på dagen og nysgerrigheden skulle pirres.

Eget øl-mærke til markedsføring

Et lokalt samarbejde med den altid visionære brewmaster resulterede i, at vi udviklede vores egen øl med rom.

40 flasker blev fyldt, alt emballage udviklet, viklet omkring og pakket i rør af de kreative selv, hvorefter vi kunne glæde lige så mange kunder.

Vil du gerne smage det næste bryg, så kom forbi på cykel eller gående. Den er på fantastiske 11,5 %. Det smager du slet ikke – men du mærker det.

Afskedig konen

Kan man bede en håndværksmester om at fyre fruen? Ja, når man ved, at Mesters kone ofte er ansat som bogholder, fordi det er praktisk og at hun hellere vil bidrage med andre opgaver, så kan man.

Det gjorde Deloitte i en direct mail-kampagne, da forarbejdet fra ”bogholderen” ofte havde mange fejl. En fordyrende proces for alle parter og derfor en proces, som Deloitte med kampagnen opfordrede Mester til at lægge hos dem.

Velkendt er godt

De traditionelle løsninger er tit dem, vi skal komme med idéer til, uden at kunderne skal bestille – og betale – for antal nok til et helt årtis forbrug.

Når vi kommer op med en idé, sørger vi samtidig for, at det er en løsning, der kan produceres til fornuftig pris i de få antal, der er behov for. Derfor er vi på evig jagt for at kunne efterkomme kundernes stigende forespørgsler på typiske produkter i små oplag til små penge.

Har du et ønske eller en idé, så udfordr os.

Hvor lille et oplag har du behov for?

Genbrug figuren

Ingen grund til at det meste af salgsmaterialet ikke kan bruges flere gange. Med en smule pragmatisk tilgang, satte vi velcro på figuren og det lille skilt og nu kan skiltet skiftes ud hver gang, der kommer et nyt budskab.

Et fleksibelt oplag

Vores kunder ønsker at være agile over for deres kunder. Derfor er de ikke interesseret i at få fremstillet mere emballage, end de ved, de får brugt. Vi sørgede bl.a. for at den lokale Vin&Vin-butik i Vi(n)borg kun fik et lille oplag til deres gavekurve, så de altid er klar til at kunne ændre i sortimenterne.