Styrk salget

Disciplinerne til at skabe synlighed, kendskab og øge salget er mange. Egentlig er det unødvendigt at liste dem op, men vi vil gerne fortælle, at vores tilgang til din virksomhed ikke beror på en finger i jorden og en mavefornemmelse. Vi arbejder seriøst og fokuseret med de discipliner, der kan berige din forretning.

Branding

Kendskab til jeres virksomhed, jeres ydelser eller jeres produkter sker ikke af sig selv. Det er resultatet af konsekvent fortælling af de gode historier, jeres målgruppe kan se sig selv i.

Det er essentielt at markedsføre ét budskab ad gangen for at opnå optimal opmærksomhed og undgå forvirring hos jeres modtager. For virkeligheden er, at jeres kunder ikke forstår jeres forretning, som I gør. Måske ser de slet ikke forretningen på samme måde, som I gør.

Re-branding

Alle virksomheder udvikler sig gennem årene med nye produkter og ydelser, nye samarbejder, nye markeder, nye teknologier eller nye tider, der kort og godt er løbet fra de gamle dyder.

Derfor skal kommunikationen indimellem gentænkes og det visuelle udtryk fornyes, for at løfte kendskabet og salget.

Markedsføring

Det samlede begreb for alle de discipliner vi bruger til at gøre din forretning synlig og interessant.

Markedsføring spænder over et hav af digitale og offline tiltag – ofte overlapper disciplinerne og supplerer hinanden på smukkeste vis i kampen om slutbrugerne.

Visuel identitet

Ny virksomhed eller blot et nyt grafisk udtryk?

En identitet er mere end et logo. Det er en fortælling om, hvem I er som virksomhed. Hvad man oplever og får, når man handler eller samarbejder med jer.

Grafisk design

Visuelle fortællinger kan skabe de helt rigtige følelser hos modtagerne. Brugen af stærke design-virkemidler kan være forskellen, der gør, at publikum interagerer med din virksomhed – hvad enten vi rammer dem med klassiske tryksager eller skæve idéer – eller kombinationen.

Strategisk kommunikation

Hjertet i en kampagne er de velvalgte ord og budskaber, der får jeres kunder til at nikke enigt med jer. Det er jeres ”substans”, der gør, at I beriger slutbrugerne mere end konkurrenterne.

Forarbejdet med en hvilken som helst kommunikation er med til at sætte ord på jeres DNA, jeres WHY, jeres berettigelse.

Digitalt Design

En verden online er andet end en hjemmeside eller en mobil-app. Det er et sted, hvor forventningerne til berigelse vokser i takt med, at de digitale muligheder skræddersyr oplevelser til den enkelte bruger på deres præmisser.

Jeres digitale verden skal derfor tænkes holistisk og opbygges til at kunne håndtere slutbrugerne, når de er i berøring med jeres virksomhed.